Projekter

Womans Hope Danmark gør et stort arbejde for at skaffe donationer, som kan understøtte det vigtige arbejde for kvinderne på Hope Center i Nairobi, Kenya. Indtil nu har flere danske organisationer doneret penge direkte til arbejdet.

Uddannelsesforløb

Herunder kan du læse mere om de projekter, der er blevet til virkelighed:

Lions Club, Lystrup (150.000 kr.)

Donationen blev startskuddet til opstarten af et intenst tre-ugers uddannelsesforløb, hvor kvinderne undervises i emner som husholdning, basal sygdomslære og basale færdigheder til at varetage børnepasning. En del af donationen gik desuden til indkøb af hårde hvidevarer, en router og pc’er til underviserne. Projektet er NITA-certificeret, hvilket er en garanti for kvaliteten over for en kommende arbejdsgiver.

Lions Club, Lystrup (105.000 kr.)

Den første donation fra Lions Club, Lystrup bidrog til at skabe succesfulde uddannelsesforløb for kvinderne. Derfor besluttede Lions Club, Lystrup at yde endnu en donation, så forløbene kan fortsættes og udvikles.

App

Lions Club seks afdelinger (50.000 kr.)

Solbjerg: 3.000 kr.

Galten: 5.000 kr.

Skanderborg Slot: 3.000 kr.

Hørning: 4.000 kr.

Aarhus/Viby: 3.000 kr.

Lystrup: 32.000 kr.

Donationerne er blevet brugt til udvikling af en app, som kvinderne på Hope Center kan installere på deres telefoner. Appen giver et overblik over ledige jobs og skaber et vigtigt netværk for kvinderne og giver dem en sikkerhed, da alle parter er registrerede og risikoen for vold og overgreb derfor minimeres markant.

Lydstudie

Zonta Aarhus II (5.000 kr.)

Lions Club Beder-Malling (5.000 kr.)

Denne donation har givet mulighed for at etablere et lydstudie på Hope Center i Nairobi. Mange af de kvinder, som er i målgruppen for centrets arbejde, kan ikke læse. Derfor er lydformatet et effektivt redskab til både at gøre kvinderne opmærksomme på centrets eksistens fx via podcast og til at skabe undervisningsmaterialer. Lydstudiet er ligeledes tænkt som indtjeningskilde, da det kan genere et overskud gennem udlejning.

Videostudie (igangværende indsamling)

Business Breakfast Rotary Club Aarhus (5.000 kr.)

Manglende beløb til indsamlingen er komplet: 19.533 kr.

Når mange af kvinderne ikke kan læse, er det vigtigt at nå dem på en anden måde. Denne donation gik til at etablere et videostudie, så centret kan producere videoer om dets arbejde, der kan deles på fx sociale medier. Studiet kan ligesom lydstudiet indbringe centret en indtjening ved udlejning.